Søgemaskiner forord.
Hvordan kan jeg få min side optaget i søgemaskinerne? Det lyder som et simpelt spørgsmål, men desværre kan det for nogen være ret kompliceret.
Lad nu være med at gå i panik. Disse sider vil guide dig gennem de vigtige og relativt lette trin du skal i gennem for at blive optaget i søgemaskinerne.
Før vi starter er det vigtigt at du forstår forskellen på at blive optaget i søgemaskinerne (search engine submission) og søgemaskineoptimering (search engine optimization). Disse to begreber bruges ofte sammen når vi diskuterer hvordan vi kan gøre reklame for hjemmesiden.
På disse sider blandes begreberne ikke, men du vil lære hvad forskellen er.
Optagelse i søgemaskinerne
"Optagelse i søgemaskinerne" betyder at du får din hjemmeside optaget i søgemaskinerne. Et andet ord for søgemaskine registrering.
Optagelse i søgemaskinerne betyder ikke automatisk at din side nødvendigvis kommer til at ligge højt på listerne når der søges, men ganske simpelt at søgemaskinerne kender sidens eksistens..
Det er næsten lige som en lottoseddel. At have en lotteriseddel betyder ikke at du vinder, men du må være med i lotto for at have en chance i det hele taget.
Søgemaskine optimering
Søgemaskine optimering betyder at du gør en eller flere ting som får siden til at komme længere op på listerne når der søges. Dette gælder specielt de robotter der kigger internettet igennem hele tiden. Også kaldet (crawler-based) søgemaskiner. Dette går jeg dybere ned i senere.
For at vende tilbage til lottomodellen kunne vi antage at der fandtes en måde til at få bedre odds til en vinderkupon. Jo bedre du er til at forudse en vinderkupon, jo bedre bliver chancen for at vinde. Det vil sige: komme til tops på søgemaskinerne.
Plads og position på søgemaskinerne.
Plads og position (placement, positioning, ranking) efter et søgeresultat kommer an på hvor meget optimering du har foretaget af siden. Enhver har nok en drøm om at ligge på top 5, når der søges efter bestemte nøgleord.
Søgemaskine Marketing & Promotion
Der er mulighed for søgemaskine marketing og promotion. Dette inkluderer optimering, tilmelding på søgemaskiner og måske endda betalingslister m.m.
Disse muligheder styrer altså hvor langt din side kan nå i søgemaskinerne. Det er ikke nok bare at tilmelde siderne hvis du gerne vil have at folk ser din side når de søger efter bestemte ord på nettet.
Mange firmaer tilbyder at lave alle disse tjenester for dig. Desværre er det ikke alle der er lige gode til det. Selve prisen kan man heller ikke bruge som et parameter for gode eller dårlige firmaer. Det bedste må være at gøre arbejdet selv, men der er mange ting man skal lære først og derudover tager det meget god tid. Det næstbedste er at få en anbefaling fra nogen som har brugt et firma som leverede et godt resultat til en anden man stoler på.
http://move2.dk - 2003 - søgemaskine optimering / forord.....